Det republikanske primærvalg kan ende med uafgjort

PRIMÆRVALG 2012: I efterhånden mange årtier har de republikanske og demokratiske partikonventer, hvor præsidentkandidaterne bliver valgt, været en ret tam affære.

Kandidaterne var forlængst fundet, og nu gjaldt det bare om at lave et fedt show, så tv-seerne kiggede med og fik lyst til at stemme på kandidaten. De delegerede var blot stemmekvæg for den ene kandidat, der var tilbage.

Sådan har det ikke altid været. Det mest berømte konvent er det i 1787, der lagde grundstenen for hele den amerikanske stat og sikrede, at det ikke var 13 små, svage og delte kolonier, men et samlet land der gik op imod Det Britiske Imperium.

I 1860 var Republikanernes konvent splittet og først ved tredje afstemning vandt Abraham Lincoln præsidentposten og sikrede landets overlevelse i borgerkrigen.

I 1932 var det Demokraternes tur til at være delte. Først på den fjerde afstemning og efter flere dages pause til at tænke over tingene valgte de delegerede Franklin D. Roosevelt som kandidat. Senere ledte han landet gennem depressionen og størstedelen af 2. verdenskrig.

Gode muligheder
Flere historikere vil derfor mene, at USA fra tid til anden har meget godt af konventer, hvor valget ikke er afgjort på forhånd. Et sådant scenarie er muligt i år.

I de republikanske primærvalg er flere delstater gået væk fra at give alle delstatens delegerede til vinderen. I stedet bliver de delegerede fordelt proportionalt efter andelen af stemmerne. Kombineret med det faktum, at opbakningen til kandidaterne ryger op og ned lige nu, og der ingen klar favorit er, kan de mange valg i februar og marts meget vel ende med, at der ikke er opbakning til en enkelt kandidat.

Samtidig kan en ny kandidat kaste sig ind i kampen i løbet af vintermånederne og vende det hele på hovedet. Det vil øge muligheden for et konvent, hvor de delegerede rent faktisk skal træffe beslutninger efter den første og uafgjorte afstemning, hvor de delegeredes stemmer er låst, har fundet sted.

Det kan ende både godt og skidt for det republikanske parti, og der kan ske det, at en helt tredje kandidat kommer på banen under konventet og bliver "drafted," som det hedder.

I øvrigt har den glimrende tv-serie The West Wing en række afsnit, hvor det demokratiske konvent er delt mellem flere kandidater, da arvtageren til Jed Bartlet skal vælges. Her får seeren et glimrende indblik i den hektiske stemning, et sådant konvent kan levere i nutidens mediestyrede politik.